Knabstrup Hallens
Historie

 

Udgivet i anledning af Knabstrup Hallens
25 års jubilæum den 4. september 1996

Forord

Den 4. september 1996 kan Knabstrup Hallen fejre 25 års jubilæum. Det er et jubilæum, der er værd at fejre. Jubilæet er ikke bare et udtryk for, at Knabstrup i 25 år har haft en idrætshal. Knabstrup Hallen er ikke blot en traditionel idrætshal, som kendes fra mange andre store og små byer i Danmark. Knabstrup Hallen er et håndgribeligt bevis på et sammenhold og en offervilje i en lille landsby, www.canadagoosejakke.co som på mange måder er enestående. Når vi således kan fejre Knabstrup Hallens 25 års jubilæum, er det ikke blot et udtryk for, at vi i Knabstrup har haft en idrætshal i 25 år. Jubilæet er et symbol på, at Knabstrup er noget særligt. Knabstrup er kendetegnet ved et sammenhold som er sjældent - "indfødte" og tilflyttere har altid i fællesskab udgjort en enhed, som har gjort Knabstrup til noget specielt. Ikke mindst på den baggrund er der grund til at fejre jubilæet. Knabstrup Hallens forretningsudvalg har blandt andet valgt at markere jubilæet ved udgivelse af dette lille jubilæumsskrift. På de følgende sider har vi samlet små udpluk fra hallens historie. Torben Mortensen, bestyrelses-medlem i Knabstrup Idrætsforenings fodboldafdeling, tidligere forretningsfører i Knabstrup Hallen og nuværende kommunaldirektør i Tornved kommune, har gennem årene samlet en scrapbog om Knabstrup Hallen og har på denne måde muliggjort udgivelsen af dette lille skrift. Scrapbogen er på ikke mindre en 10 ringbind fyldt med avisartikler om hallen. Scrapbogens omfang indikerer, at vi i dette jubilæumsskrift har været nødt til at begrænse os. Derfor vil der også være mange begivenheder www.nikeschweiz.biz i hallens historie, som ikke er omtalt i dette lille skrift. Vi er dog af den opfattelse, at vi med de historier vi har valgt at bringe får givet et godt indblik i hallens historie. Historien om Knabstrup Hallen er på mange måder et lille stykke kulturhistorie, der fortæller om idræt, kulturelle arrangementer og sammenhold. De første 25 år af hallens historie er gået godt. Det vores håb, at hallen også i fremtiden vil være et godt samlingspunkt for primært byens unge.

Forretningsudvalget for Knabstrup Hallen August 1996


Til top    Indhold

Planerne tager form

Fra badmintonhal til stor sportshal

Allerede i 1959 fremlagde daværende formand for Knabstrup Idrætsforening, Frede Wiuf , planer om opførsel af en badmintonhal i Knabstrup. Det skete i forbindelse med indvielsen af Knabstrup Idrætsforenings nye klubhus i august måned 1959. Men der skulle gå nogle år før planerne blev effektueret, og de var da vokset i omfang.

Planerne blev fremlagt i forbindelse med indvielse af Knabstrup Idrætsforenings nye klubhus. Klubhuset lå, hvor den nuværende hal ligger og var meget stort. I pressens omtale af indvielse står der bl.a.: Mange idrætsforeninger har i de sidste år ved deres medlemmers arbejdskraft bygget klubhus, men ingen - ikke engang store klubber - har turdet binde an med et saa stort projekt, som Knabstrup Idrætsforening indvier lørdag den 29. august. Det er en stor rummelig ejendom, som har kostet foreningen med de 200 medlemmer 25.000 kr. at opføre. Ved selvbyggeriet regner man med at have sparet 75.000 kr..

Linjen var lagt

Oprindeligt var der udarbejdet 2 tegninger til klubhuset - til etplanshus og til en toetagersbygning. Valget faldt på det store projekt, som indeholdt kiosk, 2 omklædningsrum, et kombineret kontor og bestyrelseslokale, et ungdomslokale, en 15 meter skydebane samt en lejlighed til idrætsanlæggets bestyrerpar.

Hermed var linjen lagt. I Knabstrup tænkes der stort. Allerede i ved indvielsen var man i gang med at bygge et materialerum til plæneklipperen og lignende ting. Såvel denne bygning som klubhuset var bygget på en sådan måde, at de var indpasset i et endnu større projekt, der indebar opførelse af en badmintonhal. Der skulle dog gå nogle år før, der kommer mere kød på planerne om en hal. De var da vokset fra at være planer om en badmintonhal til at være planer om en stor idrætshal med plads til alle former for idræt.

Både hal i Knabstrup og Mørkøv

I foråret 1963 fik sognerådet for Mørkøv forelagt 2 halplaner. En plan omfattende en hal i Mørkøv og en plan omfattende en hal i Knabstrup. På et tidspunkt havde det været med i overvejelserne at opføre en fælles hal for Knabstrup og Mørkøv, men disse planer var opgivet, da parterne stod temmelig langt fra hinanden. Knabstrup idrætsforening forsøgte derfor at fremme deres egne planer.

Planerne gik ud på at opføre en idrætshal på 27x48 meter i tilslutning til klubhuset. Den anslåede pris for hele projektet var 225.000 kr. Knabstrup Idrætsforening søgte sognerådet om et eengangstilskud på 50.000 samt en kommunegaranti på andre 50.000 kr.. De øvrige midler skulle bl.a. skaffes ved et rentefrit lån fra Dansk idrætsforbund samt tipsmidler.

For at sikre det nødvendige driftsgrundlag for en hal i Knabstrup havde der været ført drøftelser med idrætsforeningerne i Sdr. Jernløse, Undløse, Søndersted, Nr. Jernløse og Butterup-Tuse, der alle havde givet tilsagn om at benytte en hal i Knabstrup.

Frivillig arbejdskraft

En forudsætning for at projektet kunne holdes indenfor en budgetramme på 225.000 kr. var, at hallen blev opført af frivillige. Knabstrup Idrætsforening var ikke i tvivl om at det kunne lade sig gøre at skaffe den nødvendige arbejdskraft til projektet. Såvel anlæggelsen af idrætsanlægget på Ventedgårdsvej som opførelsen af klubhuset havde vist, at der var den fornødne offervilje i byen.

Der blev heller ikke næret betænkelighed ved om de frivillige havde de fornødne håndværksmæssige kvalifikationer til at gå i gang med et så stort projekt. Formanden for KIF udtalte i den forbindelse til Venstrebladet: Da vi startede med klubhuset, havde vi en uddannet murer og en murerarbejdsmand, men inden vi var færdige var der 8-9 mand, der ar i stand til at mure haandværksmæssigt forsvarligt og dem vil vi naturligvis drage fordel af nu.

Sognerådet tog forbehold

Halplanerne blev behandlet af sognerådet på et møde den 8. april 1963. Der var allerede på et tidligere møde i sognerådet ydet en kommunegaranti til projektet i Knabstrup på 50.000 kr., som var nødvendig for at få lån fra Dansk idrætsforbund.

Sognerådet vedtog, at man kun var interesseret i at støtte planerne, såfremt 4-5 andre kommuner ville gå med i projekterne i form af garanti for dækning af eventuelle driftsudgifter samt stillelse af kommunegaranti. På denne baggrund kunne man måske tro, at dødsstødet var givet til halplanerne. Uanset at idrætsforeningerne i Jernløse og Undløse sammen med flere andre havde udtrykt ønske om at benytte en hal i Knabstrup virkede det ikke særligt realistisk at de pågældende kommuner skulle indvilge i at støtte halprojektet.

Alligevel gav man ikke op. Efter en lille tænkepause blev der indkaldt til borgermøde om halprojektet i august måned 1964.

Mødet og henvendelsen til byens borger var en succes. Umiddelbart efter mødet kunne det konstateres, at den frivillige arbejdskraft var sikret. Mange både medlemmer af idrætsforeningen og andre borgere i byen havde tegnet sig for et stort antal frivillige arbejdstimer. Optimistisk forventedes det, at hallen kunne stå færdig i efteråret 1965.

Byggetilladelse

Arbejdskraften var således tilstede. Nu manglede der blot en frigivelse af kommunegarantien samt en byggetilladelse.

Idrætsforeningen arbejdede hårdt på at få en byggetilladelse. Formanden for idrætsforeningen Frede Wiuf  var i efteråret bl.a. til møde i boligministeriet for at få tilladelsen. Efter mødet lå det klart at byggetilladelsen ville blive givet. Den kom den 22. januar 1965.

Nu var det blot at gå i gang med arbejdet, men det var et stort arbejde, der ventede og først efter mange problemer stod den nuværende hal klar til indvielse i 1971.

 

Til top    Indhold

Byggeriet går i gang

Så snart byggetilladelsen forelå gik man i gang med bygningen af Knabstrup Hallen. Det skete allerede i marts måned 1965. Det var et stort byggeri, der blev sat i gang: Selve hallen på 27x48 meter, stor kælder med 12 50 meter skydebaner og klublokaler, 8 omklædningsrum, kiosk, m.m..

Da der først kom gang i byggeriet gik det stærkt. Specielt i sommeren 1965 kom man langt med byggeriet. Flere borgere i Knabstrup brugte en meget stor del af deres sommerferie på at give et nap med ved byggeriet af hallen. I efteråret 1965 havde der været afholdt rejsegilde på hallen og ydermurerne var bygget.

Billige materialer

Det stod i efteråret 1965 klart, at byggeriet blev dyrere end beregnet. Årsagen skulle bl.a. søges i, at der var indført “oms” - forløberen for momsen. De samlede byggeomkostninger ville komme op på ca. 350.000 kr.. til gengæld ville man så have en hal til en samlet værdi på over en million kroner. Når byggeriet kunne gøres så billigt hang det naturligvis sammen med, at alt arbejde blev udført af frivillige, men leverandørerne af materialer gav også store indirekte tilskud til byggeriet. Knabstrup teglværk gav bl.a. et afslag på 10.000 kr. i prisen for murstenene. Også tømmeret, som blev fældet ved frivillig arbejdskraft, fik man billigt fra Knabstrup skovene.

I alt blev der brugt 150.000 mursten til byggeriet. Stenene blev lagt under ledelse af John Leif Jensen , der var leder af murerholdet.

Da hallen stod klar til ibrugtagning den 30. januar 1966 var der i alt brugt omkring 30.000 frivillige arbejdstimer på projektet.

 Næstformanden for idrætsforeningen, Verner Mortensen  skønnede på daværende tidspunkt, at det samlede timeforbrug ville komme op på mellem 40.000 og 50.000 timer, før hallen ville være helt færdig.

Hallen tages i brug

Halen blev taget i brug den 30. januar 1966. De første brugere af hallen var Holbæk amts Østres håndboldspillere. I brugtagningen skete kun godt 10 måneder efter, at det første spadestik var taget til hallen.

Fra dette tidspunkt blev hallen brugt i fuldt omfang. Der blev dyrket idræt i hallen og allerede dengang blev der afholdt bankospil, som en nødvendig økonomisk indsprøjtning til hal og idrætsforening. Men der var fortsat langt til den endelige færdiggørelse af hallen.

En væsentlig årsag til at det trak ud med færdiggørelsen var, at hallen endnu en gang blev dyrere end beregnet. Denne gang skulle fordyrelsen søges i sognerådet for Mørkøv, der ikke ville give en kommunegaranti på 260.000 kr.. Afslaget kom i november 1966. Virkningen heraf blev at renteudgifter og kursustab voksede. De samlede merudgifter blev af Verner Mortensen  anslået til 70.000 til 80.000 kr. ud af en samlet udgift til byggeri og indretning, som på daværende tidspunkt var kommet op på omkring 600.000 kr..

På et arrangement for de mange, der havde ydet en indsats i forbindelse med opførelsen af hallen i november 1966 blev der efterlyst større forståelse fra sognerådet for det arbejde stort set en hel by havde præsteret.

Man forudså, at den officielle indvielse af hallen kunne finde sted i foråret 1968, men der skulle dog gå endnu et år, før alt var klar til indvielsen.

Klar til officiel indvielse

På trods af problemerne med at få de fornødne økonomiske garantier fra sognerådet i Mørkøv var hallen i april 1969 omtrent helt færdig. Der var gjort klar til den officielle indvielse. Hallen havde da været i brug i mere end 3 år, og regnskabet kunne fremvise overskud. Det var således bevist, at der var behov for en hal i Knabstrup. Hele byen havde ved arbejdskraft, økonomisk tilskud eller på anden måde bidraget til at målet var nået.

Til top    Indhold

4 års arbejde går op i røg

Natten til den 3. maj 1969 brændte Knabstrup Hallen ned til grunden. Endnu før hallen var blevet officielt indviet gik de mange timers frivilligt arbejde op i røg. Pedel ved hallen Frank Mortensen  og hans familie slap ud af de brændende bygninger med kun de mest nødvendige personlige ejendele - alt andet blev flammernes bytte.

Hallen brændte bogstavelig talt ned til grunden. De store bærende træbuer var efter branden helt forsvundet og de store jernkonstruktioner, der bl.a. bar loftet over kælderen var delvist smeltet ved varmeudviklingen.

Det var et sørgeligt syn, der mødte knabstrupperne den 3. maj 1969.

Branden havde udviklet sig eksplossionsagtigt. Varmekanalerne i hallen havde fungeret som flammekastere og efter få minutter var hallen omspændt af flammer. Kun tilfældigheder gjorde at branden ikke fik katastrofale følger. Kun et par timer før branden startede havde 425 mennesker deltaget i et af hallens store bankospil. En brand af tilsvarende karakter i et diskotek i Frankrig et års tid senere kostede 160-170 unge mennesker livet - heriblandt 4 danskere.

Fejl ved fyret

I starten herskede der usikkerhed om den egentlige årsag til branden. Der var teorier om, at et cigaretskod havde forårsaget branden, men en nærmere undersøgelse viste, at årsagen skulle findes i fyret, der var revnet. Flammerne fra fyrets indre blev herefter via systemet af varmekanaler blæst ind i hallen, der i løbet af få minutter stod i flammer. På mindre end en time var hallen brændt ned.

Stort set alt var blevet flammernes bytte. Henning Clausen XE "Henning Clausen"  fra KIF’s fodboldafdeling fortæller dog, at nogle kasser øl i kælderen var intakte efter branden. De blev drukket i forbindelse med oprydningen på brandtomten. Henning husker ikke om de smagte som de skulle, men virkningen var ikke til at tage fejl af. Der var stadig procenter i øllet.

200 læs murbrokker

Knabstrupperne opgav dog ikke modet, men tog straks efter branden fat på oprydningen. I slutningen af maj måned 1969 var man færdige med oprydningen. Mere end 200 læs murbrokker var kørt væk.

Den første byggeopgave, der blev påbegyndt efter branden, var opførelsen af en ny inspektørbolig. Allerede i juni måned blev der holdt rejsegilde på inspektørboligen. Også denne bygning blev bygget af frivillige. Den var klar til indflytning den 15. oktober 1969. I størstedelen af perioden fra branden og frem til ibrugtagningen af inspektørboligen, havde den daværende inspektør Frank Mortensen  og hans familie været henvist til at bo på hotel.

Forsikringssummen slår ikke til

Genopførelsen af selve hallen var ikke uden problemer. Allerede umiddelbart efter branden stod det klart, at forsikringssummen helt kunne dække omkostningerne ved genopførelsen af en ny hal. Der herskede dog ikke tvivl om, at hallen skulle genopføres.

Den daværende næstformand for Knabstrup Hallen, Verner Mortensen , blev gjort til formand for det udvalg, der skulle være ansvarlig for genopbygningen. Forsikringssummen blev suppleret med penge skaffet ved indsamlinger, der blev arrangeret af bl.a. Holbæk amts Venstreblad og Sjællandstidende. Desuden gav kommunen en kommunegaranti på 1/2 million kroner. Så på trods af de problemer, der var med at få fuld dækning fra forsikringsselskabet, kunne arbejdet påbegyndes. Denne gang blev hovedparten af arbejdet udført af lokale håndværkere, men der var fortsat lokale, der dagligt hjalp med byggeriet.

Rejsegilde den 19. november

Den nye hal blev opført på fundamentet til den gamle hal, der sammen med skorstenen var det eneste fra den gamle hal, der kunne indgå i den nye.

Den 19. november 1969 blev buerne til den nye hal rejst, og der blev afholdt rejsegilde. På trods af, at den nye hal var bygget på fundamentet fra den gamle hal var der dog visse ændringer fra den første hal. Restaurationslokalerne var blevet flere og større, fordi inspektørboligen ikke længere var en del af hallen. Den nye hal indeholdt også 12 værelser, som både dengang og nu har gjort hallen meget velegnet til kurser og træningslejre.

Den 15. september 1970 var hallen klar til at tage i brug. De første, der benyttede hallen måtte dog balancere hen over planker i det nuværende cafeteria for at nå ind i selve hallen.

I efteråret 1970 kunne de nye skydebaner også tages i brug. Arbejdet med skydebanerne var også denne gang udført af frivillige.

Allerede før indvielsen af den nye hal, var man i gang med næste nye projekt, idet der blev erhvervet 6 tdr. land jord bag Knabstrup Hallen til 3 nye forboldbaner.

Indvielse

Indvielsen af den nye Knabstrup Hal fandt sted den 4. september 1971. Der var indbudt mere end 400 gæster til indvielsen. Under indvielsen berømmede gæster fra nær og fjern den store indsats, der havde gjort det muligt - på trods af vanskelighederne - at få en hal af den størrelse i Knabstrup. Der blev også givet stor ros til lederne bag projektet, som bl.a. talte formanden for Knabstrup Hallen Frede Wiuf , formanden for KIF Henrik Frimann Olsen , næstformanden i Hallen Verner Mortensen .

Indvielsen blev også benyttet til at uddele æresbevisninger. Formanden for Dansk Idrætsforbund (DIF) Kurt Møller uddelte manchetknapper til Jørgen Høj Jørgensen  og Poul Lennart Nielsen , der havde været ansvarlige for henholdsvis malerarbejdet og støbearbejdet på den nye hal. Næstformanden for Knabstrup Hallen og formand for KIF’s fodboldafdeling, Verner Mortensen  modtog DIF’s højeste udmærkelse samt DBU’s sølvnål.

I sin takketale for æresbevisningerne gav  Verner Mortensen  i få ord udtryk for det, der havde været drivkraften i arbejdet med Knabstrup Hallen.

“I det arbejde vi her har gjort, har vi imidlertid ikke stilet efter æresbevisninger eller berømmelse, men vi har simpelt hen gjort det for at skabe et tilholdssted for vore unge, og jeg håber man vil forstå at forvalte denne hal på en god måde.” , sagde Verner Mortensen  ved Knabstrup Hallens officielle indvielse den 4. september 1971.

Det var dog ikke slut med æresbevisninger. I forbindelse med sit 75 års jubilæum, havde Dansk Idrætsforbund i 1971 indført den såkaldte Kongepokal. I 1972 tilfaldt pokalen Knabstrup Idrætsforening for den utrættelige indsats der var gjort for at få en hal bygget i Knabstrup.

Det var nu lagt op til en roligere tid for Knabstrup Hallen.

Til top    Indhold

Fest i tre etager

Knabstrup Hallen var berømt ikke bare i den nærmeste omegn, men i det meste af landet. Det skyldtes ikke blot branden, som havde gjort Knabstrup Hallen til forsidestof i mange aviser. Også de stort anlagte fester havde gjort Knabstrup Hallen kendt. Til den første af de store fester i oktober 1971 kom mere end 1900 mennesker fra nær og fjern.

Der blev holdt fest i 3 etager. Der var på en gang musik i kælderen, i restaurationslokalerne og i selve hallen. Der var tale om fest for alle aldre.

Den første fest i oktober 1971 havde bl.a. optræden af John Mogensen og Kaj Løvring. Tillige var der diskotek og mange andre navne på programmet.

Arrangementet den 4. december 1971 havde følgende på programmet: Miller Showband, Bjørn Tidemand, Ann McKay, Peter Brothers, Fessors Big City Band, og Ole Erling. Der var tillige 2 diskoteker og Go-go piger.

Idémanden bag disse kæmpe arrangementer var “Showmaster Jûrgen” - alias Jørgen “Jürgen” Hansen  der i øvrigt i en periode var restauratør i hallen.

God økonomi og kendte navne

Der var god økonomi i disse store fester. Den første fest gav alene 10.000 kr. i overskud, hvilket skal ses i forhold til, at der var satset i alt 16.000 kr. på det samlede arrangement.

Mange kendte navne gæstede Knabstrup Hallen i forbindelse med disse store fester. Gasolin med Kim Larsen, Shu-Bi-Dua, Gnags og mange flere meget kendte bands besøgte Knabstrup Hallen og gav koncerter her.

Publikum bliver yngre

Disse store fester fortsatte med jævne mellemrum helt frem til slutningen af 70-erne, men det blev efterhånden sværere og sværere at få fyldt hallen op med publikum i takt med at publikummet blev yngre og yngre.

Det betød, at der ikke længere var grobund for de store arrangementer, som rettede sig mod en meget bred aldersgruppe. Derimod viste den at der var behov for arrangementer for de helt unge.

Ungdomsklub

I 1978 startede ungdomsudvalget under Knabstrup Idrætsforening med at lave klubvirksomhed for børn fra 7 til 17 år i kælderen under Knabstrup Hallen. Forsøget var gjort nogle år i forvejen uden den store succes. Men ved at dele børnene op i 2 grupper - de 7 til 13-årige og de 14 til 17-årige - og samtidigt begrænse tilbuddet til et par gange om måneden var succesen hjemme. Dengang som nu var diskoteket i kælderen et fast samlingssted for mange af byens børn.

Blandt lederne af klubben var Flemming Hansen , der i 1975 havde afløst Frede Wiuf  som formand for Knabstrup Hallen samt Torben Mortensen  og Jørgen Madsen . Klubben har kørt siden, men blev dog i begyndelsen af 1990-erne tilknyttet ungdomsskolen i Tornved kommune.

Mange andre fester

Selv om de helt store fester døde hen, har Knabstrup Hallen dog til stadighed været rammen om mange fester både offentlige og private.

Hallen har været rammen om flere byfester gennem tiderne. Der har været afholdt store høstfester i hallen, firmafester og private fester - runde fødselsdage, bryllupper og sølvbryllupper og konfirmationer - har været holdt og holdes stadig i Knabstrup Hallens restaurant.

Til top    Indhold

Mange forskellige aktiviteter, men

Idrætten har 1. prioritet

Knabstrup Hallen er først og fremmest en idrætshal. Den er bygget på initiativ af Knabstrup Idrætsforening for at være rammen om specielt ungdommens mulighed for at dyrke idræt. Mange har i årenes løb brugt idrætsfaciliteterne i Knabstrup Hallen. Fortrinsvis byens borgere, men også unge langvejs fra har benyttet hallen.

Igennem tiderne har de forskellige sportsgrene på skift kappedes om at benytte hallen mest. I en lang periode var det håndbold, der var den foretrukne idrætsgren.

Det var da heller ikke tilfældigt, at et af de første større idrætsarrangementer i den genopførte Knabstrup Hal var en håndboldkamp. I træningskamp mødte et forstærket Knabstrup hold det danske landshold, som deltog ved Olympiaden i München i 1972. Flere hundrede tilskuere så landsholdet vinde 24-17.

Badminton holder ved

Af halplanen over fordeling af haltimer i sæsonen 1981-82 fremgår, at håndboldafdelingen var den flittigste til at benytte hallen med 11 ugentlige haltimer. Der blev dengang spillet badminton i hallen i 9 timer om ugen. I dag spilles der kun håndbold i hallen i få timer om ugen, hvor Stigs Bjergby Idrætsforenings håndboldafdeling har lejet sig ind. Derimod spilles der stadig masser af badminton i hallen. Hele 13 timer pr. uge blev hallen brugt til badminton i sæsonen 1995-96. Næstflittigste bruger var gymnastikken, der tillige inkluderer volleyball. I 7½ time hver uge var hallen optaget af gymnastik eller volleyball.

Træningslejre

Med værelsesfløjen og de gode idrætsfacilliteter er Knabstrup Hallen ideel til afholdelse af træningslejre og -samlinger.

Allerede før indvielsen i 1971 var det første svenske fodboldhold på træningslejr i Knabstrup Hallen. Gennem en længere årrække gæstede Helsingborgs fodboldhold Knabstrup Hallen, hvert forår. Flere andre svenske hold har gæstet og gæster stadig Knabstrup. Knabstrup Hallen annoncerer da også fortsat i Sverige for at tiltrække specielt fodboldhold, der har behov for at forberede sig på sæsonen på sne- og frostfrie baner.

Flere danske hold har også benyttet Knabstrup Hallen til træningsophold. Blandt de mest prominente har været Brøndby, der i slutningen af 80-erne benyttede Knabstrup Hallen som træningsdomicil.

Kurser og stævner

Der har gennem tiden været afholdt en lang række stævner og kurser i Knabstrup Hallen. Jujitsu, Budo har tilhørt de mere sjældne idrætsgrene, som har benyttet hallen til stævner. Hvert år har der været flere badmintonstævner. En tilbagevendende begivenhed, som samler en stor del af byens befolkning er den årlige gymnastikopvisning.

Et blomstrende idrætsliv som det danske forudsætter dygtige og veluddannede ledere. Knabstrup Hallen har været og er fortsat rammen om en lang række instruktør kurser for idrætsledere. Næsten hver weekend kommer der et nyt hold instruktører, der skal have ny inspiration. DGI benytter flittigt hallen faciliteter til dette formål.

Udstillinger og messer

En klar forudsætning for Knabstrup Hallens drift har været, at den også bliver benyttet til andre formål end idræt.

Knabstrup Hallen har mange faste kunder, der år efter år vender tilbage for at benytte hallen som udstillingscenter. I 1976 blev der vist en udstilling af veteranbiler. Denne udstilling blev afholdt i forbindelse med dette års Veteranrally. I 1978 var hallen rammen om en landsudstilling af kaniner. I 1980 var det høns, der indtog hallen. En af de fast tilbagevendende dyre udstillinger er Newfounlandklubbens årlige stævne, der har været holdt i Knabstrup Hallen siden 1984. Her mødes hver år masser af hunde og deres mennesker. Boldbanerne fungere i de dage stævnet varer tillige som campingplads.

En anden af de tilbagevendende begivenhed er fællesudstillingen, hvor der både udstilles kaniner, duer og høns. Udstillingen går nu under navnet “Hobby, dyr og fritid”. Knabstrup Hallen har også været rammen om Tornved Messen, der i 1984 blev afholdt som en erhvervsmesse.

Politiske møder og voksendåb

Knabstrup Hallen har også altid været rammen om mange politiske møder. Ved så godt som samtlige kommune og folketingsvalg siden opførelsen, har hallen lagt lokale til et vælgermøder. Mange prominente politikere har gennem tiden gæstet Knabstrup Hallen, forhenværende finansminister og EF-kommissær Henning Christoffersen, forhenværende udenrigsminister Uffe Ellermann Jensen, nuværende indenrigsminister Birthe Weiss for blot at nævne nogle enkelte.

Jehovas Vidner benyttede en overgang hallen til store møder og voksendåb.

Til top    Indhold

Økonomiske trængsler

Hele Knabstrup Hallens historie har været præget af perioder med større eller mindre økonomiske trængsler. Der har naturligvis været en sammenhæng mellem hallens økonomiske problemer og kommunens økonomiske problemer. Men der har også været en klar sammenhæng mellem den økonomiske situation i idrætsforeningen og hallens økonomi - har idrætsforeningen haft vind i sejlende rent økonomisk er det også gået godt for hallen.

Allerede i 1974 havde Knabstrup Hallen økonomiske problemer og måtte gå til kommunen med anmodning om et forskud på det kommunale driftstilskud til hallen. Der blev søgt om 60.000 kr., men kommunalbestyrelsen kunne kun gå med til at give det halve altså 30.000 kr.. En væsentlig årsag til de økonomiske problemer i 1974 skulle søges i oliekrisen, der havde betydet voldsomt stigende varmeregninger.

På daværende tidspunkt blev alle de selvejende haller indbudt til møde med kommunen. Hensigten med mødet var klar, der skulle skabes ensartede driftsformer for de selvejende institutioner Knabstrup Hallen, Mørkøv Hallen, Jyderup Hallen, Jyderup Svømmebad og Jyderup Møde- og Fritidscenter.

Kommunalbestyrelsen havde et ønske om at få mere kontrol med pengestrømmen til de selvejende institutioner. Bl.a. Knabstrup Hallen var blevet skabt ved en stædig og indædt selvstændig indsats, hvor kommunal modstand blev tilsidesat ved, at man bogstaveligt tog skeen i egen hånd.

Retningslinjer fra 1975

Med henblik på en løsning af problemerne blev der nedsat en “kulegravningsbande”, der skulle se på de selvejende institutioners driftsformer. Kulegravningsbanden fik bl.a. til opgave, at udarbejde ændringsforslag til udkast til retningslinjer for samarbejdet mellem de selvejende institutioner og kommunen.

Udkastet havde følgende indhold:

1.Tornved kommunalbestyrelse erklærer sig villig til at udrede institutionernes driftsunderskud (eller en del deraf) i henhold til et af kommunalbestyrelsen godkendt budget. Institutionen erklærer sig for sin part villig til overholde det lagte budget, dog med forbehold for udsving på indtil 10 pct. samt evt. uundgåelige, uforudsete udgifter.

2.Institutionen indsender snarest efter regnskabsårets udløb revideret regnskab, og udbetaling af tilskud fra kommunen foretages senest en måned efter modtagelsen af regnskabet.

3.Regnskabet udformes efter kommunalbestyrelsens nærmere fastsatte regler med hensyn til opstilling, afskrivning af driftsmidler og inventar m.v..

4.Institutionen erklærer sig indforstået med ikke at afholde udgifter, der ikke er medtaget i budgettet uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

5.Ved konstatering af uundgåelige udgifter udover det budgetterede fremsendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen snarest muligt.

6.Anlægsarbejder må ikke igangsættes uden kommunalbestyrelsens udtrykkelige tilladelse, og ansøgning herom skal ledsages af oplysninger om, hvorledes udgifterne tænkes finansieret samt om de forventede afledte driftsudgifter.

7.Ved udsendelse af dagsorden til repræsentantskabs- og bestyrelsesmøder fremsendes kopi heraf til kommunalbestyrelsen til orientering.

Med meget få ændringer er det de samme retningslinjer, der er gældende for hallernes samarbejde med kommunen i dag.

Hermed var Hallernes problemer dog ikke løst. I 1975 blev kommunen igen nødt til at dække hallernes underskud. Det skete efter flere skarpe debatter i kommunalbestyrelsen. Tilsynsrådet for Vestsjællands amt kendte i øvrigt venstres medlem af kommunalbestyrelsen Frede Wiuf  for inhabil i behandlingen af spørgsmål vedrørende Knabstrup Hallen, som han tillige var formand for. Det betød, at der i 1975 kom ny formand for hallen i 1975, da Frede Wiuf valgte at trække sig efter at have siddet i formandsstolen lige siden de første ideer om opførelse af en hal i Knabstrup blev udtænkt. Han efterfulgtes på posten af Flemming Hansen.

Knabstrup Hallen fik i øvrigt dækket et underskud på ca. 200.000 kr. De nye retningslinjer blev endeligt vedtaget i efteråret 1975 og blev fulgt af en beslutning om en ændret praksis i forbindelse med kommunale tilskud til hallerne.

Den nye tilskudsform blev modtaget med tilfredshed af bl.a. Knabstrup Hallen.

Flere problemer

Efter nogle år med en relativ sund økonomi opstod der igen økonomiske problemer omkring hallen. Årsagen hertil skulle dels søges i, at idrætsforeningernes tilskud blev nedsat, hvilket bl.a. medførte, at KIF opbyggede en større gæld til hallen. Dels blev det kommunale tilskud til hallen nedsat. Dette skete i 1982.

Stramningerne tvang Knabstrup Hallen ud i afskedigelse af den ene af de 2 pedeller.

Et af initiativerne fra repræsentantskabsmødet i marts 1983  blev oprettelse af en 25-timers klub. Medlemmerne af klubben skulle forpligte sig til årligt at udføre 25 timers arbejde for hallen for at sikre den nødvendige vedligeholdelse af anlægget. Forslaget var indholdt i Torben Mortensens beretning på repræsentantskabsmødet. Torben Mortensen og Hans Jørgen Larsen  havde på skift varetaget h.h.v. formandsposten og posten som forretningsfører siden foråret 1979, hvor Flemming Hansen var trådt tilbage som formand, da han på grund af nyt job skulle fraflytte byen.

I de efterfølgende år blev problemerne ikke mindre. I januar måned 1984 indkaldes til krisemøde i Knabstrup Hallen. Mere end 60 deltog i mødet, der diskuterede forskellige idéer til, hvorledes man kunne sælge hallen bedre - specielt til ikke idrætslige formål. På krisemødet blev der nedsat et fælles udvalg, som skulle arbejde videre med idéerne. Fællesudvalget bestod af Hans Jørgen Larsen  og Erhardt Jensen  fra hallen, samt Anker Hansen , Gert Pedersen , Jette Jørgensen  og Lene Borg  fra KIF.

Udvalget fik flere konkrete idéer at arbejde videre med. Der blev blandt andet lagt vægt på at udnytte hallen mere til ikke idrætslige formål. Et af de forslag, der blev stillet, gik på at køre Knabstrup Hallen til kursus- og konferencecenter.

Ny krise i 1988/89

 I 1988 havde Knabstrup Hallen igen ondt i økonomien. En af årsagerne til de tilbagevendende økonomiske problemer er, at hallen kun i meget begrænset omfang benyttes af Knabstrup skole og andre kommunale institutioner i dagtimerne. Såvel Mørkøv Hallen som Jyderup Hallen benyttes flittigt af skolerne, der på denne måde sikrer disse haller en indtægt for udlejning på tidspunkter af dagen, hvor det ellers er svært at udleje hallerne.

Løsningen på de økonomiske problemer i 1988/89 blev, at kommunen Knabstrup Hallen fik et rente- og afdragsfrit lån på 1 mill. kr. af kommunen. Penge, der skulle investeres i sikre papirer, og som på denne måde har betydet, at hallen har haft en fast renteindtægt på ca. 90.000 kr. om året. Lånet udløber ved udgangen af 1997, og der forhandles aktuelt med Tornved kommune om en løsning, der også fremover kan sikre hallen en fast indtægt svarende til den renteindtægt lånet hidtil har tilført til hallens drift.

På repræsentantskabsmødet i foråret 1989 sagde formanden, Gert Pedersen :

“Vi er glade for det vi har fået, selv om det er lidt mindre end det, vi havde forestillet os.”

Han takkede i øvrigt kommunalbestyrelsen for et godt samarbejde, hvilket fik kommunal bestyrelsesmedlem Erik Just Pedersen , der havde været formand for hallen fra 1985 til 1988, til at spørge om Gert Petersen, om han ikke burde have nøjes med at takke for nødvendigt samarbejde.

På repræsentantskabsmødet i 1989 bebudede både formand, Gert Pedersen  og forretningsfører, Hans Jørgen Larsen , at de ville trække sig fra hallens ledelse på repræsentantskabsmødet i 1990. På mødet i 1990 blev Gert Pedersen afløst af Henning Pedersen  som formand.

Stabil økonomi

Der har i de seneste år ikke været de store økonomiske kriser.

Hallen er fortsat afhængig af de løbende tilskud fra kommunen, hvilket den vil være i mange år fremover, men på grund af en næsten maksimal udlejning  til idræt, kurser og andre arrangementer har hallens økonomi stabiliseret sig.

Til top    Indhold